Psykiatrien
Alt for mange børn, unge og voksne mistrives i dag. Psykisk mistrivsel rammer hele familien – og det koster både menneskeligt og samfundsmæssigt. Vi kan ikke vente på, at problemerne vokser sig store. Hjælpen skal komme tidligt og tæt på.
Jeg vil arbejde for:
• En stærkere og tidligere indsats i børne- og ungdomspsykiatrien.
• Mere forebyggelse og hurtigere hjælp til familier i krise.
• Bedre samarbejde mellem kommune, region og civilsamfund.
• Flere åbne og nære tilbud, så man ikke behøver vente i årevis på behandling.
At tage psykisk mistrivsel alvorligt er at investere i mennesker – og i fremtiden. Det hænger tæt sammen med mine øvrige mærkesager: at styrke det nære sundhedsvæsen, at skabe tryghed for familier og at sikre et værdigt liv hele livet.